23948sdkhjf

Svane Køkkenet misbrugt i falsk Facebook-konkurrence

Svane Køkkenet klar til at politianmelde firmaet bag den falske Facebookkonkurrence og har bedt Facebook Danmark lukke siden omgående.
For anden gang bliver Svane Køkkenets brand og logo misbrugt af folk, som lokker Facebook-brugere til at deltage i en konkurrence om at vinde et Svane køkken til kr. 69.000.

Første gang var i september 2015, hvor det lykkedes at finde frem til det telemarketingfirma, der stod bag den ulovlige konkurrence. Firmaet blev politianmeldt, og det vil også ske denne gang, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Det er særdeles groft, at et andet firma igen forsøger at misbruge Svane Køkkenets stærke brand, høje kendskabsgrad og goodwill til at lokke personlige data ud af Facebook-brugere, siger adm. dir. Ole Lund Andersen fra TMK A/S, der ejer Svane Køkkenet.

Den falske Facebook-side ”Vind et køkken” viser en række billeder, der tilhører Svane Køkkenet, og forsøger med teksten ”Vind et lækkert rustikt køkken fra Svane - Monteret og installeret hos dig gratis - Værdi 69.000,- DKK” at lokke brugere til at like konkurrencen og siden.

Endnu er det ikke lykkedes at finde frem til firmaet bag det grove forsøg på phishing, hvor deltagerne skal afgive personlige data og acceptere at modtage tilbud fra en række andre firmaer.

Svane Køkkenet er dermed for anden gang havnet ufrivilligt i samme svære situation som en række andre kendte brands. Volvo, Rema 1000 og Netto, der alle været udsat for misbrug af deres navn og logo på falske Facebook-sider ligeledes med konkurrencer om deres produkter, som de intet havde med at gøre.

Ledelsen for Svane Køkkenet har omgående kontaktet Facebook Danmark og bedt selskabet om omgående at lukke den falske side ned.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141